Lidt om vores kaffe Toggle

Selvom vi er en the salon, så har vi også kaffe og en pæn del af det.

Som I kan se af vores menukort har vi alt fra filterkaffe til latte, stempelkaffe og espresso.

Vores filterkaffe er Ebbe’s personlige yndlingskaffe. Der bliver brygget mange kander kaffe om dagen og den får aldrig lov til at stå og koge hen til noget udrikkeligt. Vi vil hellere smide en kande ud end at servere en kedelig kaffe. Vi søger også for, at den er rigtig godt varm og veldoseret, så den rigtige smag kommer frem.

Til vores filterkaffe bruger vi Brasilien Santos Sul de Minas , som vi får leveret fra kaffeagenterne.En stor klassiker fra Brasilien. Soltørret kaffe med en mild, sød og rund smag med noter af marcipan og nødder. Vi køber små portioner, så vi altid har frisk ristet kaffebønner klar til brug.

Så har vi vores stempelkander, hvor vi kan tilbyde 5 typer bønner. Lige fra den helt blide uden syrlighed til det udprægede kaffesmag og godt balanceret syrlighed.

kaffe1

 

kaffe2

I den blide ende starter vi med Brasilien Fazenda Rainha yellow bourbon. Den er  friskkværnet og endnu bedre i smagen. Utrolig blød kaffe og næsten ingen syrlighed. Hvis man kan lide vores filterkaffe, så vil man helt sikkert kunne lide denne i stempel form.

Den næste i rækken er så Kenya AA+. Dette er endnu en vinderkaffe fra Kenya. Har en stor fyldig krop og lettere balanceret syreindhold, og med smag af solbær og blomster karakter. En rigtig god kaffe til kagen.

Derefter kan vi tilbyde Brasilien Santos, som er en af de kaffesorter der bliver drukket meget af i Danmark. God krop og passende syre indhold og med en lettere smag af marcipan og nødder.

Hvis man er til stærkere kaffe smag skal man prøve vores Etiopien Mocca Sidamo, som har en rigtig god  kraftig kaffe smag. En kaffe der bliver godt modtaget af rigtige kaffe nydere.

Til sidst slutter vi af med Papua New Guinea Kimel Peaberry, som har en rigtig  kraftig kaffe smag og med et super balanceret syreindhold, der får denne kaffe til at blive fuldendt. Har undertoner af ristede nødder og modne mango. Nogle sammenligner den med Jamaica Blue Mountain, det skal vi ikke sige, men døm selv.

Stolt designet af Seekings